Se vores åbningstider i påsken her

AutoAars A/S privatlivspolitik

Som kunde hos AutoAars A/S betror du os dine oplysninger. Denne privatlivspolitik er beregnet som en hjælp til at forstå, hvilke informationer og data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til. Dette er vigtige oplysninger, så vi håber, du vil tage dig tid til at læse dem. Husk, at du altid kan skrive en e-mail til info@autoaars.dk, hvis du vil vide mere om hvilke oplysninger, vi har om dig.
Vores privatlivspolitik beskriver:
– Hvilke oplysninger vi modtager og indsamler.
– Hvad dit samtykke indeholder, og hvordan vi anvender disse oplysninger.
– De valgmuligheder, som vi giver dig, og hvordan du kan få adgang, opdatere og slette oplysningerne.

AutoAars A/S registrerer ikke umiddelbart personfølsomme data om vores besøgende på hjemmesiden eller når vores kunder handler i vores forretning. Hvis vi gør, vil det fremgå tydeligt i processen. AutoAars vil til enhver tid, behandle personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Den juridiske enhed, hvor vi indsamler, behandler og passer på dine data, er:
AutoAars A/S
CVR.: 29388172
Industrivej 7
9600 Aars
Telefon: 98624300
E-mail: info@autoaars.dk

1. HVORFOR SAMTYKKE OG HVAD VI BRUGER DET TIL

Et samtykke er et dokument, du skal underskrive, for at vi kan få lov til at behandle dine data, eksempelvis din e-mail eller dit telefonnummer. Et lovligt grundlag for behandling af persondata kan også være en aftale, lovgivning eller ud fra en interesseafvejning. Eksempelvis hvis du har underskrevet en slutseddel på en bil eller tegnet en serviceaftale, må AutoAars også behandle de persondata, du har oplyst i forbindelse med dit køb.

Vi bruger dit samtykke til følgende:
– Indkaldelse til service og dækskifte.
– Forbrugerinformation- og kundetilfredshedsundersøgelser.
– Markedsføring.
– Rustinspektionsindkaldelse.
– Garantiindkaldelser.
– Nyheder og information om særlige kundefordele hos AutoAars A/S

Vi lagrer dine data og samtykke, indtil du trækker det tilbage eller i fem år, hvis du ikke har været aktiv. De informationer, du oplyser, er vi forpligtet til at opbevare sikkert, så de ikke kan kompromitteres (af nogen udefrakommende).

Samtykket kan du kun afgive i vores forretning, via tilsendt link eller på info@autoaars.dk. Her kan du også kalde dit samtykke tilbage. Læs mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke under punkt 4.
Bemærk: Mangler vi dit samtykke, kan vi ikke kontakte dig omkring vigtige serviceindkaldelser og forbrugerinformation, der kan have indvirkning på din bils garanti og vedligeholdelse. Behandling af persondata kræver dog ikke altid et samtykke. Et lovligt grundlag for behandling af persondata kan også være en aftale, lovgivning eller ud fra en interesseafvejning.

2. HVILKE OPLYSNINGER MODTAGER OG INDSAMLER VI

I dette afsnit kan du læse mere om, hvor vi indsamler persondata om dig, hvilke data det drejer sig om, og hvordan vi bruger dem.

2.1 Hjemmesider og digitale medier
På vores hjemmesider indsamler vi kun persondata, når du selv giver det til os. Eksempelvis når du booker et service til din bil eller bestiller en prøvetur. Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at vi indsamler fuldstændigt anonymiserede data om dig.

2.1.1. Online booking af værkstedstider

Når du bruger vores online booking til service og værksted, spørger vi om en række oplysninger, så vi kan give dig den bedste service. Vi spørger om følgende informationer ved kontooprettelse og ved efterfølgende brug af bookingportalen:
– Dit navn og adresse.
– Din bils registreringsnummer og information om kilometertal.
– Din e-mail og telefonnummer
Disse oplysninger bruges til at gøre det muligt at booke tid direkte i vores værksteds arbejdskalender. Vi benytter også din adresse og kontaktoplysninger til at kontakte dig, hvis der er aflysninger eller anden information, der er vigtig for dig at vide i forbindelse med bookningen.

2.1.2 Brug af kontaktformularer ”Kontakt mig” og ”Book prøvetur”

På www.autoaars.dk kan du benytte dig af vores kontaktformular ”Kontakt mig” og ”Book prøvetur”. Begge steder beder vi om følgende informationer:
– Dit navn
– E-mail
– Telefonnummer
Når du sender dine informationer til os, modtager vi dem i et sikkert kundedatabase system til videre behandling. Herved giver du AutoAars A/S lov til at kontakte dig via disse informationer, eksempelvis med henblik på booking af prøvetur.

2.1.3 Cookiedata

Vores hjemmeside anvender cookies for at bidrage til at give dig den bedste oplevelse. Cookies er små tekstfiler, der placeres på din computer eller mobiltelefon, når du besøger websites.
Vi anvender cookies til følgende formål:
– Forbedre din brugeroplevelse og få avancerede funktioner til at virke.
– Forbedre hastigheden for webstedet.
– Tillade dig at dele sider med sociale netværk som Facebook o.a.
– Løbende at forbedre vores hjemmeside til fordel for dig.
– Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer.
– Trafikmåling, så vi ved hvor mange, der besøger vores site og kan dokumentere dette.
– Annonceafvikling, så vi kan styre, hvor ofte samme annonce vises til den samme bruger og registrere hvor mange, der klikker på den.
– Adfærdsbaseret individuelt målrettet annoncering, så vi kan vise dig de annoncer, som vi formoder, er mest relevante for dig.

Vi anvender ikke cookies til:
– At indsamle personligt identificerbare oplysninger.
– At samle personfølsomme data ind.
– At videregive personligt identificerbare data til tredjepart.

Levetid og cookies:
Cookies sletter sig selv efter et antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg på vores website.
Sådan sletter du cookies:
Se vejledning her: http://www.minecookies.org/cookiehandtering

Vores egne cookies:
Vi anvender cookies til at få vores website til at fungere korrekt. Det sker f.eks., hvis der tilbydes personaliseringsvalg på websitet, validering af data såsom telefonnummer, betalingsløsninger samt avanceret funktionalitet såsom afstemninger, produktbedømmelser mm.

Tredjeparts cookies:
Vores website omfatter funktionalitet, der leveres af tredjepart. Et almindeligt eksempel er en indbygget YouTube video.

Vores website indeholder en eller flere af følgende, som anvender cookies:
– Google Analytics
– Google Tag Manager
– Med flere
Deaktivering af disse cookies vil sandsynligvis afbryde de funktioner, der tilbydes af disse tredjeparter

Cookies til sociale medier:
For at du nemt kan ”Like” eller dele vores indhold på sociale medier som Facebook, har vi inkluderet deleknapper på vores site.

Vores website indeholder følgende, som anvender cookies:
– Facebook
– Med flere
Konsekvenserne for privatlivets fred på disse varierer fra netværk til netværk og vil være afhængig af de personlige indstillinger, du har valgt på disse tjenester.

Cookies til andet brug:
Vi bruger cookies til at udarbejde besøgsstatistik, som viser hvor mange mennesker, der har besøgt vores hjemmesider, hvilken type teknologi de bruger (f.eks. Mac eller Windows, hvilket hjælper os med at identificere, om vores hjemmeside fungerer, som den skal for særlige teknologier), hvor lang tid de besøgende bruger på siderne, hvilken side de ser på osv. Dette hjælper os med at forbedre vores hjemmeside. Disse såkaldte analyseprogrammer fortæller os også, på et anonymt grundlag, hvordan folk kom frem til vores hjemmeside (f.eks. via en søgemaskine), og om de har været her før.
Du kan lære mere om online-annoncering på http://www.minecookies.org/cookiehandtering.
Du kan fravælge næsten alle reklamecookies på http://www.minecookies.org/fravalg, selv om vi ville foretrække, at du ikke gør det.

2.2.1 Ved værkstedsbesøg
Når du skal bruge vores værksted, vil du ved første besøg blive oprettet som kunde i vores kundedatasystem. Her beder vi dig om følgende oplysninger:
– Dit navn og adresse.
– Din hjemme- eller postadresse.
– Dit telefonnummer.
– Din e-mail.
– Din bils registreringsnummer.
– Evt. CVR nr.
Producenten/importører modtager dit navn, adresse, evt. telefonnummer og e-mail, bilregistreringsnummer og stelnummer sammen med andre bildata herunder OBFCM (On Board Fuel Consumption Meter). Dette er f.eks. data vedr. garantireparationer eller andre tekniske oplysninger om din bil.

2.3.1 Ved køb af ny bil
Når du køber en ny bil hos AutoAars, indhenter vi en række informationer om dig. Alt afhængig af, hvilken bil og hvilket mærke du køber, vil vi indsamle forskellige informationer. Herunder kan du se en liste over, hvilke informationer vi som minimum vil have brug for i forbindelse med køb og salg af bil:
– Dit fulde navn
– Bopælsadresse
– Dit telefonnummer
– Din e-mail
Herudover kan der også være yderligere informationer, vi skal indhente ved salg og køb af ny bil. Det vil være i forbindelse med finansieringen af din bil igennem en af vores finansieringspartnere. I det tilfælde vil vi yderlige skulle have oplyst eventuelle:
– Årsopgørelser
– Lønsedler
– Andre finansielle informationer
Når du ansøger om finansiering, uanset produktet, vil finansieringsselskabet som minimum altid lave en automatisk profilering ved hjælp af de oplyste persondata. Dette sker i forbindelse med finansieringsselskabet kreditvurdering.

3. HVEM VI DELER DINE OPLYSNINGER MED OG HVORDAN

Som kunde hos AutoAars A/S deler du ofte nogle informationer omkring dig selv. Det kan være en e-mail eller et telefonnummer. I afsnit 2 kan du se, hvilke informationer du deler med os. Årsagen til, vi deler informationer med tredjepartnere, er flere. For dig betyder det først og fremmest en bedre service. Du får nyttige informationer om service og andre vilkår, der drejer sig om din bil og sikkerhed. Vi kan også nemt indkalde dig til dækskifte, og se hvornår din bil burde komme til service, så du kan beholde din bils fabriksgaranti.

3.1 Generelt for AutoAars A/S

Har vi modtaget dine personoplysninger, er vi ansvarlig for at dine oplysninger bliver opbevaret forsvarligt. Alt afhængig af hvilke mærke din bil har, deler vi også dine informationer med den pågældende importør. Herunder kan du se hvilke importører, AutoAars A/S samarbejder med.
– Suzuki, Suzuki Bilimport Danmark A/S
– Hyundai Bil Import A/S
AutoAars A/S overfører ikke data til tredjelande udenfor EU.
Vi får indsigt i e-mailadresser og navne i forbindelse med kundetilfredshedsundersøgelser på Trustpilot.dk.
Interne IT systemer
I AutoAars A/S har vi også en række interne IT systemer, vi benytter til behandling af kundedata. Disse systemer er altid opdateret og bedst muligt skærmet for hacking og indtrængning udefra. I disse systemer deler vi kundedata på tværs af alle vores forretninger. Den juridiske enhed, hvori du har afgivet dit samtykke, er den samme.

4. HVORDAN DU TILBAGEKALDER DIT SAMTYKKE MED AUTOAARS A/S

Ønsker du af den ene eller anden årsag at tilbagekalde dit samtykke, respekterer vi selvfølgelig dette fuldt ud.
Vi er lovmæssigt forpligtet til at kunne tilbagekalde alle informationer, du har givet til os. Også fra samtlige tredjepartnere. For at rette, begrænse eller helt tilbagekalde dit samtykke skal du blot kontakte os via mail: info@autoaars.dk eller via tilsendt link og fortælle os, hvad der skal ske med dit samtykke. Herefter vil vi hurtigst muligt vende tilbage til dig med bekræftelse på ændringen eller sletningen.
Du har krav på at få udleveret alle informationer, som AutoAars A/S har opbevaret omkring dig i et struktureret, almindeligt anvendt maskinlæstbart format, således at du kan sende dine personoplysninger til en anden dataansvarlig. Du kan også rette eller begrænse hvilken persondata vi lagrer om dig.
Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener AutoAars A/S ikke har overholdt gældende regler om beskyttelse af persondata. Du kan læse mere om klagevejledning her:

Klageadgang for forbrugere
Er der sket en fejl, eller er du utilfreds?
Måtte du have haft en oplevelse hos AutoAars A/S, der ikke levede op til dine forventninger, bedes du til at skrive til os på info@autoaars.dk
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.

Åbningstider

Påsken 2024

23. marts
24. marts
25. marts
26. marts
27. marts
28. marts
29. marts
30. marts
31. marts
01. april
02. april

Lukket
13:00 – 16:00
07:30 – 17:00
07:30 – 17:00
07:30 – 17:00
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
13:00 – 16:00
Alm. åbningstider

Har du brug for hjælp?

Vores dygtige rådgivere sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål og yde kompetent rådgivning.